Når handlekommunen overvejer Hytten som anbringelsessted, kontaktes Hyttens forstander for en afklaring, om den unge er omfattet af målgruppen.
Sagsbehandleren eller anbringelseskonsulenten fremsender efterfølgende de relevante sagsakter via sikkermail@bu-hytten.dk
(børnefaglig undersøgelse, handleplan, eventuel udredning, skolebeskrivelser, status fra tidligere og/eller aktuelle foranstaltninger mv.).
Hyttens ledelse gennemgår materialet og vender tilbage med eventuelle afklarende spørgsmål samt en vurdering af, om en anbringelse på Hytten kan forventes at dække den unges særlige behov for støtte.
I vores vurdering har vi fokus på:
Det overvejes altid, hvorvidt den unges problemstilling kan rummes på Hytten og inden for den eksisterende ungegruppe. Hvis den unge vurderes at være i målgruppen, kan der aftales et uddybende visitationsmøde. På dette møde gennemgås den aktuelle handleplan, og forventningerne til Hyttens indsats afstemmes.
Når der er sagt ja til Hytten, inviteres den unge på besøg sammen med forældre og eventuelt sagsbehandler. Så vidt det er muligt, vil den unges kommende kontaktpædagog være til stede under besøget. Hvis alle parter bliver enige om placeringen på Hytten, indgås en aftale om indskrivning.
Ved spørgsmål/interesse kontakt:
Forstander & visitator Alex Kroha på mail ak@bu-hytten.dk eller mobil 91 10 48 49.