Vores socialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i relations pædagogikken.
Vores grundlæggende tankegang er at den velfungerende relation mellem pædagogerne og vores unge er afgørende for, at vi kan skabe grundlag for udvikling og trivsel. Derfor er det vigtigt at vi, i mødet med vores unge, kan ”få øje på”, vurdere og ikke mindst fremme både deres personlige, faglige og sociale kompetencer.
I praksis arbejder vi professionelt med vores relation til de unge, fordi vi er overbevist om, at det er relationer, fælles oplevelser, professionel kærlighed, den kognitive læring, anerkendelse og omsorg der skaber mulighed for at vores børn og unge kan udvikle sig positiv.
Vi mener også at det er afgørende for at der kan etableres positive og sunde relationer, er at man er en del af et trygt og forudsigeligt fællesskab.
En af de grundlæggende forudsætninger i fællesskabet er, at der er fokus på, at det ikke er årsagen til hvorfor man er en del af fællesskabet, men i høj grad den enkeltes vilje til at bidrage til fællesskabet, samtidig med at man også forholder sig og respekterer de vilkår og rammer som styrer fællesskabet.
For at vi kan lykkes med at have dette fællesskab, er det afgørende at man som part i fællesskabet, både børn og unge og selvfølgelig også de professionelle, værdsætter og respekterer fællesskabet og at man anerkender og accepterer fællesskabets dynamik, orden og funktion.
Derfor er det også vigtigt at den unge oplever at være aktør, fremfor tilskuer, i sit eget liv og i hverdag.
© All Rights Reserved.