I hverdagene går du måske til en fritidsaktivitet eller du besøger eller har venner med hjem.
I weekender og ferier er der tilbud om forskellige aktiviteter.
Du må meget gerne selv komme med forslag til, hvad du kan tænke dig at vi laver. Det er ikke sikkert, det altid kan lade sig gøre, men ofte kan vi godt følge ønskerne.
Vi holder husmøde hver uge. Her spørger personalet jer om forslag til aktiviteter eller andre ønsker til ændringer.
Hytten er dit hjem, mens du bor her. Derfor minder dagligdagen meget om mange andres. Der er nogle opgaver, der skal løses. Nogle hjælpes vi ad med, nogle skal du sørge for, og andre, er det mest de voksne, der løser.
Vi arrangerer også ture og ferieture, hvor du får mulighed for at opleve nye steder og aktiviteter. Dette kan være ture til lokale seværdigheder, såsom Feddet Resort eller Lalandia, men kan også være længere ture, fx en spændende flyrejse til et europæisk land. Vi ønsker at give dig en bred vifte af oplevelser og muligheder for at udforske verden omkring dig.